Carl Ludvigs Bidrag til kardiologi
de grundlæggende instrumenter til måling af funktionelle kardiovaskulære parametre og de vigtigste opdagelser foretaget af Carl Ludvig og hans disciple inden for kardiovaskulær fysiologi beskrives og sættes i perspektiv med hensyn til den videre udvikling af hans metoder og ideer. Det vigtigste apparat var kymografen, som for første gang gjorde optagelse og dokumentation af funktionelle parametre mulig. Dette instrument blev også brugt til den funktionelle evaluering af det isolerede perfunderede frøhjerte, der blev udviklet af Elias Cyon i Ludvigs fysiologiske Institut. I det isolerede frøhjerte blev der opdaget vigtige fænomener som trappen (‘Treppe’), den absolutte ildfaste periode og hjertets helt eller ingen lov. Det isolerede hundehjerte blev brugt til at bestemme oprindelsen af den første hjertelyd, der blev karakteriseret som en muskeltonus. For at måle regional blodgennemstrømning og til sidst hjerteudgang blev der designet et strømningsmeter (‘Stromuhr’). Præcise målinger af hjerteudgang blev kun mulig, da Adolf Fick havde udviklet sit princip, som tjente som grundlag for de moderne indikatormetoder. Cyon og Ludvig opdager også depressornerven, som udgør grundlaget for baroreceptorrefleksen. Endelig blev den nøjagtige lokalisering af det vasomotoriske center i den ventrolaterale medulla opnået i Ludvigs fysiologiske Institut. Dette blev bekræftet mere end 100 år senere med moderne neuroanatomiske metoder, der gør brug af retrograd aksonal transport. Således gjorde Ludvig og hans lærde store væsentlige bidrag til kardiovaskulær viden, der kan anses for at udgøre grundlaget for moderne kardiologi.
