cologne / Definition / Ordbog over det spanske sprog

fra lat. Køln, af collistnus ‘labrador1’, ‘bosætter’.

1. f. sæt af personer, der kommer fra et område, bosætter sig i en anden.

2. f. territorium eller sted, hvor en koloni er etableret.

3. f. territorium uden for nationen, der gjorde det til sit eget og normalt styret af særlige love.

4. f. territorium domineret og administreret af en fremmed magt.

5. f. sæt indfødte i et land, en region eller en provins, der bor i et andet område. Asturisk koloni i Madrid.

6. F. gruppe af lignende huse eller bygget med en byplanlægningside som helhed.

7. f. sommerbolig til børneferie, normalt på landet eller på stranden. Han sendte sine børn til en sommerkoloni.

8. F. gruppe af dyr af samme art, der lever i et begrænset område. Koloni af Hejrer.

9. f. dyr, der ved vegetativ proliferation, generelt ved spirende, danner en enkelt krop af talrige dyreparker, der er sammenføjet.

10. f. Hond. og København. I en by, kvarter (kr.hver af de dele, som den er opdelt i).