Columbus forlod ‘rigtige’ indianere i et Bind: Americana: da opdagelsesrejseren forvekslede Amerika med Indien, skabte han et identitetsproblem for senere ankomster fra det asiatiske subkontinent.

som de fleste af os lærte i skolen, fik amerikanske indianere det navn, fordi Columbus, der søgte efter en vestlig rute til Indien, landede i Nordamerika. At tro, at han var nået til Indien, opdagelsesrejseren kaldte de indfødte ” indianere.”Stædig mand, som han var, fortsatte han med at gøre det, selv efter at han fandt ud af, at han slet ikke havde nået Indien. Og på det tidspunkt havde navnet taget fat i den europæiske opdagelsesrejsende broderskab.

fem hundrede år senere fortsætter hele verden med at bruge udtrykket “indisk” til at beskrive de mennesker, der boede i Amerika længe før europæerne selv drømte om at sejle vestpå.

nu ved jeg, at for de fleste amerikanere er Columbus’ lille fejl bare en tidbit af historisk historie. Jeg ved også, at for de indfødte amerikanere, der blev kørt ud af deres land og massakreret af europæiske bosættere, Columbus’ virkelige fejl dukkede op på dette kontinent i første omgang.

i lyset af det kan min Klage virke, godt, trivielt. Og jeg formoder, at det kan ses på den måde. Men det er karakteren af pet peeves, er det ikke?

da jeg var i folkeskolen, børn plejede at spørge ” Hvad er du?”Jeg har altid fundet dette et vanskeligt spørgsmål. Spurgte de mig, om jeg var et menneske? Spurgte de mig, om jeg var dum eller smart? Eller spurgte de mig, hvorfor jeg så anderledes ud end dem, med mørkere hud?

da jeg konkluderede, at det var sidstnævnte, ville jeg sige, “Jeg er indisk.”

det næste spørgsmål var forudsigeligt: “hvilken stamme?”

“nej, nej, “Jeg vil sige,” Indisk fra Indien!”Til sidst fangede jeg og begyndte at give det som svaret i første omgang.

år senere, da jeg lancerede et magasin for amerikanere med indisk arvelighed, stod jeg over for de mere praktiske aspekter af navneproblemet. Enkelt gang, da vi arbejdede på et historisk stykke om indianere fra Indien i USA, Jeg kiggede i bibliotekskortfilen og fandt en hel skuffe mærket “indianere.”

“succes” tænkte jeg ved mig selv. Jeg valgte en titel, der lød lovende og traipsed gennem rækkerne af bøger, indtil jeg så målvolumenet. Jeg trak det forventningsfuldt ned fra hylden.

på forsiden, i fuld farve, var et billede af Chief Sitting Bull. Jeg havde været havde.

jeg bad en bibliotekar om hjælp. Hun kunne heller ikke finde det, jeg ledte efter. At vælge en identifikationslinje til magasinet var også en udfordring. Det mest logiske valg syntes at være ” magasinet for Indiske amerikanere.”Dette, begrundede jeg, var den måde, alle andre etniske grupper gjorde det på. Der var polske amerikanere, kinesiske amerikanere. Desværre blev” Indiske amerikanere “ofte forvekslet med” amerikanske indianere.”

andre indianere-fra-Indien foreslog løsninger. Hvad med ” Asiatisk Indisk amerikaner?”En velmenende ven, der ikke er indisk, foreslog “østindisk”, uden at indse, at Østindien er et sæt øer ikke i nærheden af Indien.

den klareste løsning syntes at være ” magasinet for indianere fra Indien.”Men jo mere Jeg tænkte på det, jo sjovere lød det. “Indianere fra Indien.”Det var så overflødigt. Ligesom “amerikanere fra Amerika, “eller” canadiere fra Canada.”

jeg besluttede at komme til bunden af problemet. Jeg ville kampagne for at få udtrykket “indianere” forbeholdt folk fra Indien. Jeg troede Columbus Day ville være et godt tidspunkt at begynde.

da jeg fortalte en ven, der er advokat om forslaget, var hun entusiastisk. “De amerikanske indianere har brugt det navn i 500 år,” argumenterede hun.

“det er som om du har forladt dit varemærke. Under alle omstændigheder er forældelsesfristen udløbet. Du skulle have gjort noget før.”