Frontiers in Psychology

i løbet af de sidste år er der genereret en stor mængde eksperimentelle data i forsøget på at forstå bevidstheden og dens neurale underlag. I denne henseende er der blevet betalt særlig interesse for forsøget på at skelne mellem bevidst erfaring og ubevidste tilstande, som dog stadig kan betragtes som mentale tilstande (f.eks. i kraft af deres repræsentative karakter). Dette er selvfølgelig ikke uden grund. En dyb forståelse af det, der specifikt karakteriserer bevidste tilstande, herunder neurale korrelater og kognitive funktioner, kan afgørende informere ambitionen om at forstå forholdet mellem erfaring og den fysiske verden. Ikke desto mindre er spørgsmålet historisk blevet udfordret af det faktum, at bevidsthed kun er tilgængelig i den første person—ikke for andre mennesker, inklusive forskere. Forskellige metodologiske traditioner og valg har ført til helt forskellige forståelser af, hvordan bevidste og ubevidste tilstande forholder sig (f. eks., Rothkirch og Hesselmann, dette forskningsemne) og forskelligt empirisk arbejde er blevet inspireret og styret af forskellige kognitive og neurobiologiske teorier om bevidsthed. De meget forskellige synspunkter inkluderer så forskellige holdninger som ideen om, at ubevidste tilstande er forbundet med de samme funktionelle egenskaber som bevidste tilstande (f.eks. Hassin, 2013), og ideen om, at ingen informationstilstand, der er tilgængelig til handling, kan være helt ubevidst (Overgaard and Mogensen, 2014, 2015).

forskningsemnet “overgange mellem bevidsthed og bevidstløshed” er derfor afsat til netop dette spørgsmål, hvordan man forstår forholdet og overgangen mellem bevidsthed og bevidstløshed. Det består af 18 artikler med forskellige baggrunde, herunder originale undersøgelser, samt anmeldelser og kommentarer, der taler til den mangesidede forskning på dette område. I det følgende vil vi give en kort oversigt for hvert bidrag.

et af de mest tiltalende spørgsmål inden for bevidsthedsforskning er, om stimuli, der ikke bevidst kan opfattes af observatøren, alligevel kan påvirke observatørens adfærd, og hvis, i hvilket omfang de gør det. Fire indlæg til forskningsemnet nærmede sig dette fascinerende spørgsmål, mens de fokuserede på forskellige processer og adfærdsmæssige resultater. En frugtbar tilgang til at studere de førnævnte ubevidste påvirkninger er maskeret priming. Priming henviser til observationen om, at svaret på en målstimulus kan påvirkes af præsentationen af en irrelevant primstimulus forud for målet. Især i maskeret priming opfattes den primære stimulus ikke bevidst. På baggrund af dette paradigme, Goller et al. undersøgt affektiv priming, hvilket indikerer, at en uoverensstemmelse mellem prime og target indebærer en negativ evaluering af et neutralt symbol efter målet. Forfatterne observerede, at sådanne affektive primingseffekter var stærkere for ubevidste end for bevidste primtal, som de fortolkede som en forkert tildeling af primærmålets uoverensstemmelse til det ikke-relaterede neutrale symbol. På samme måde brugte Khalid og Ansorge maskeret priming til at studere den subliminale behandling af ansigter, der viser afsky. Ved hjælp af lav – og højpasfiltrerede ansigter som primære stimuli havde forfatterne til hensigt at identificere en potentiel subkortisk Oprindelse af grundeffekten. Overraskende fandt de imidlertid en omvendt primereffekt, således at en prime-target-kongruens førte til langsommere reaktionstider. Denne effekt blev yderligere begrænset til forhold, hvor opmærksomheden blev omdirigeret væk fra prime. Dette peger mod en unik ubevidst effekt af modbydelige ansigter, som ikke synes at stole på subkortiske veje. Mens han også studerede effekten af subliminale ansigtsudtryk, fokuserede vink og Gogolushko på et andet, “højere niveau” adfærdsmæssigt resultat, nemlig forbruget af en drikkevare. Når de blev primet med et positivt ansigtsudtryk, havde deltagerne en tendens til at forbruge mere end efter at have været primet med et negativt udtryk. Denne effekt blev observeret for supra – og subliminale primtal og begrænset til billedlige primtal (i sammenligning med ord). Endelig Ruch et al. kunne vise, at subliminalt præsenterede oplysninger også kan påvirke beslutningstagningen. I en første fase blev ansigter præsenteret subliminalt sammen med skriftlige erhverv med høj eller lav løn. Disse ansigter blev præsenteret igen i en anden fase, denne gang supraliminalt og enten med kongruente eller inkongruøse erhverv i sammenligning med den første præsentation. En senere tilbagekaldelsesfase viste, at både den tidligere sub – og supraliminalt præsenterede information forspændte deltageres beslutning om indkomsterne for den afbildede person.

et yderligere relevant spørgsmål inden for bevidsthedsforskning er, hvordan stimuli får adgang til bevidsthed, og især hvordan specifikke stimulusattributter letter denne proces. Baseret på tidligere fund, der indikerer en halvkuglespecifik behandling af rumlige frekvenser, satte pladsen og sølv sig for at teste, om bevidstheden om rumlig frekvensinformation også adskiller sig mellem de to halvkugler. Ved hjælp af binokulær rivalisering til at nærme sig dette spørgsmål demonstrerer forfatterne, at det visuelle systems klassificering af høje og lave rumlige frekvenser og derfor halvkuglen, der fortrinsvis behandler den givne frekvens, er afhængig af andre, samtidig præsenterede rumlige frekvenser. Dette indikerer, at en relativ snarere end en absolut behandling af rumlige frekvenser bidrager til halvkugleforskelle i perceptuel udvælgelse. En anden populær teknik til at studere adgangen til bevidsthed er at bryde kontinuerlig flashundertrykkelse. Noel et al. anvendt denne teknik til at undersøge præferencebehandling af selvrelevante stimuli. Mens de ikke observerede en sådan præference for selv – vs. ikke-selvrelaterede ord, fandt de, at deltagernes responskriterium for kategorisering af disse ord (dvs. selv vs. ikke-selv) var afhængig af et akustisk signal administreret enten inden for eller uden for det peripersonlige rum. Imidlertid er en almindelig observation i undersøgelser, der bruger brud på kontinuerlig flashundertrykkelse, den høje variation mellem deltagerne. Hvad mere er, som Gayet og Stein demonstrerer, er størrelsen af reaktionstidsforskelle mellem betingelser stærkt korreleret med hver enkelt persons samlede undertrykkelsestider. Som et middel går forfatterne ind for brugen af en simpel latens normaliseringsmetode, som også giver reaktionstidsfordelinger, der er bedre egnet til parametrisk test.

udover at fokusere på specifikke stimulusattributter, der letter bevidstheden, kan man også spørge i bredere forstand, hvordan bevidstheden udvikler sig over tid. Er overgangen mellem ubevidste og bevidste tilstande et gradvist eller dikotomt fænomen? Dette er et af de mangeårige spørgsmål, der har styret opvarmede debatter inden for bevidsthedsforskning. Ved hjælp af bagudmaskering med ordmål varierede Kiefer og Kammer konteksten ved modulering af opgaven og masketypen. Fra deres resultater konkluderede forfatterne, at fremkomsten af bevidsthed hverken er rent gradvis eller dikotom, men snarere afhænger af opgavens specifikke parametre og masketypen. I forbindelse med sociale interaktioner, Kojima et al. var specifikt interesseret i, hvordan folk bliver opmærksomme på andres tilstedeværelse. Målinger af turn-taking og bevægelsessynkroni, der blev vurderet under et socialt interaktionsparadigme, viste, at bevidstheden om den andres tilstedeværelse var gensidigt co-reguleret af begge agenter. På neuralt niveau har identifikationen af hjerneprocesser, der er relateret til eller endda kausalt bestemmer bevidste oplevelser, fået opmærksomhed under udtrykket “de neurale korrelater af bevidsthed.”Måling af hændelsesrelaterede potentialer (ERP’ er) under et bagudmaskeringsparadigme, Fu et al. behandlet spørgsmålet om, hvorvidt visuel bevidsthed er relateret til en visuel bevidsthed negativitet (VAN). Forfatterne fandt ud af, at ERP-komponenter var relateret til visuel bevidsthed om farvefotografier, men ikke til stregtegninger. Desuden varierede varevognen med visuel bevidsthed på en lineær måde, mens positive sene potentialer ændrede sig på en ikke-lineær måde, hvilket indikerer, at forskellige ERP-komponenter er relateret til forskellige typer visuel bevidsthed. I deres gennemgangspapir, Gallotto et al. Giv et grundlæggende overblik over neurale svingninger og måder at måle dem på. De understreger også, at sondringen mellem de neurale forudsætninger, substrater og konsekvenser af bevidst oplevelse fortsat er en stor udfordring for fremtidig forskning. Også med hensyn til det generelle tidsforløb for bevidsthed er mange aspekter blevet efterladt uklare til dato, som påpeget af Aru og Bachmann. Disse åbne spørgsmål er især relateret til formen af de funktioner, der beskriver, hvordan forbevidst indhold får adgang til bevidsthed, men også hvordan en bevidst repræsentation kan henfalde igen. Forfatterne peger især på betydningen af konteksten, hvilket er i tråd med de førnævnte fund fra Kiefer og Kammer.

vi modtog to undersøgelser, der behandlede spørgsmålet om, i hvilket omfang regler og regelmæssigheder kan læres ubevidst. Huang et al. brugte ERP ‘ er til at undersøge virkningen af respons-stimulus-interval (RSI) på overførsel af viden om abstrakte implicitte regler. Kun på den længere af to RSI ‘ er var deltagerne i stand til at erhverve abstrakt implicit viden. Desuden antyder resultaterne, at amplitudevariationer af N200-og P300-komponenterne i ERP kan være nyttige til påvisning af overførselsrelaterede effekter. Esser og Haider undersøgte, hvordan ubevidst viden bliver bevidst viden i serial reaction time task (SRTT). Regelmæssige (dvs.i overensstemmelse med reglen) og afvigende forsøg (dvs. overtrædelse af reglen) blev enten præsenteret i mini-blokke eller tilfældigt blandet. Mens graden af implicit viden, som vurderet på grundlag af en indsatsopgave, ikke blev påvirket af præsentationsrækkefølgen, var den subjektivt erfarne flydende højere for præsentationen i mini-blokke. Mere eksplicit viden blev samlet til længere mini-blokke. Forfatterne fortolker deres fund i lyset af den uventede begivenhedshypotese, ifølge hvilken eksplicit viden stammer fra observationen af ens egne ændringer i adfærd, der igen er baseret på implicit læring.

i deres pupillometri-undersøgelse, Chen ved al. spurgt, hvordan den bevidste repræsentation af visuel input kan adskilles fra dens konsekvenser. De præsenterede truende kugler på skærmen, så de enten ville kollidere med observatøren eller savne observatørens hoved med en lille margin. Deltagerne havde til opgave enten at bedømme stimulusens størrelse eller at afgøre, om stimulus ville have kollideret med dem. I alle eksperimenter (med undtagelse af den første) kunne deltagerne ikke skelne mellem kollisioner og næsten misser. Resultaterne viste, at deltagerne vurderede størrelsen på de kolliderende stimuli som større end de næsten savnede stimuli, og pupilkonstriktioner viste sig at være større for de kolliderende stimuli. Forfatterne konkluderer, at truende stimuli kan påvirke visuel opfattelse uden nødvendigvis at fremkalde en bevidst repræsentation af truslen.

derudover var en generel kommentar og en original forskningsartikel bekymret for omfanget af ubevidste kognitive funktioner på højt niveau. I deres kommentar følger Goldstein og Hassin op på debatten om “ja det kan” (YIC) – princippet (Hassin, 2013; Hesselmann and Moors, 2015). Ifølge YIC kan ubevidste processer udføre enhver grundlæggende funktion på højt niveau, som bevidste processer kan udføre. Som forfatterne påpeger, er en af implikationerne af YIC, at søgningen efter en “hellig gral” —dvs.den funktion, som kun bevidsthed kan gøre—er den forkerte vej at gå. I stedet ville forståelse af, hvad det betyder at være menneske, opnås bedre ved at forstå, hvordan ubevidste processer forfølger funktioner, som kun de kan forfølge. I deres undersøgelse testede Garrison og Handley hypotesen om, at “ubevidst tanke” (Dijksterhuis og Nordgren, 2006) adskiller sig fra intuitive processer og dermed kan være rationel. Forfatterne manipulerede deltagernes afhængighed af det oplevelsesmæssige versus rationelle system (Epstein, 1994) og fandt ud af, at en periode med distraktion lettede resultater uafhængigt af disse to behandlingsformer. De manipulerede også ubevidst tanke (under en distraktionsfase) mod at løse et logisk ræsonnementsproblem og observerede, at ubevidst tanke var overlegen ved denne analytiske opgave, hvilket tyder på, at ubevidst tanke kan være rationel. Som forfatterne påpeger, forbliver begrebet” ubevidst tanke ” i sig selv kontroversielt., 2015).

hovedmålet med dette forskningsemne “overgange mellem bevidsthed og bevidstløshed” var at give et øjebliksbillede af den aktuelle situation på dette forskningsområde. Den endelige samling af 18 artikler gør netop det og giver et overblik over aktuelle tendenser og meninger samt perspektiver på teoretiske og metodologiske spørgsmål. Som påpeget af to af os i en perspektivartikel er forskning i bevidste og ubevidste processer præget af en stor mangfoldighed af metoder, foranstaltninger, statistiske analyser og begreber. Det samme gælder for denne samling. Vi håber, at læseren vil finde de indsamlede artikler både informative og tankevækkende, og at dette forskningsemne vil stimulere den videnskabelige debat.

Forfatterbidrag

alle forfattere, der er anført, har ydet et væsentligt, direkte og Intellektuelt Bidrag til Værket og godkendt det til offentliggørelse.

finansiering

MR og GH blev støttet af det tyske Forskningsfond (tilskud: RO 4836/2-1 Og HE 6244/1-2).

interessekonflikt Erklæring

forfatterne erklærer, at forskningen blev udført i mangel af kommercielle eller økonomiske forhold, der kunne fortolkes som en potentiel interessekonflikt.