hallucinationer: hvad forklarer disse tricks i sindet?

forskere har forsøgt at opbygge en bedre forståelse af de biologiske mekanismer bag de forskellige typer hallucinationer.

i 2019 gennemførte efterforskere fra University of Oregon i Eugene en undersøgelse hos mus for at forsøge at finde ud af, hvordan hallucinationer manifesterer sig i hjernen.

deres studiepapir — offentliggjort i Cell Reports — afslørede nogle overraskende fund. Da forskerne inducerede visuelle hallucinationer hos gnavere ved at injicere dem med et hallucinogent stof, så de, at dette ikke “kortlagde”, hvordan de forventede det i hjernen.

forskerne observerede, at de hallucinerende mus oplevede færre signaler, der fyrede mellem neuronerne i den visuelle bark, hjerneområdet forbundet med fortolkningen af visuel information.

“du kan forvente visuelle hallucinationer ville skyldes neuroner i hjernen fyring som en sindssyg eller ved uoverensstemmende signaler. Vi var overraskede over at finde ud af, at et hallucinogent lægemiddel i stedet førte til en reduktion af aktiviteten i synsbarken.”

– seniorforfatter Prof. Cris Niell

på trods af den første overraskelse bemærker undersøgelsens seniorforfatter, at det giver mening, at visuelle hallucinationer skal vises i hjernen på denne måde.

” at forstå, hvad der sker i verden, er en balance mellem at tage information og din fortolkning af disse oplysninger. Hvis du lægger mindre vægt på, hvad der foregår omkring dig, men så overfortolker det, kan det føre til hallucinationer,” forklarer han.

der er også en stor mængde forskning i årsagerne og mekanismerne forbundet med auditive hallucinationer — nogle af de mest fascinerende slags spøgelsesfornemmelser.

for eksempel går en 2017-undersøgelse i eLife en eller anden måde i retning af at forklare, hvordan og hvorfor nogle mennesker måske tror, at de hører stemmer, der faktisk ikke er der.

ifølge forfatterne kan dette være effekten af en fejl eller “kortslutning” i behandlingen af intern tale og differentiere den fra at tale højt.

når folk taler højt, forklarer forskerne, gør hjernen to ting. For det første sender den instruktioner til stemmebåndene, tungen og læberne — vores vokalapparat — for at få dem til at bevæge sig på den rigtige måde for at vokalisere de rigtige lyde.

samtidig laver hjernen også en intern kopi af disse instruktioner, som forskere kalder “efferenskopien.”Denne duplikat gør det muligt for hjerneområderne, der er forbundet med hørelse, at forudsige de lyde, som vokalapparatet er ved at lave korrekt.

dette er en del af, hvordan vi genkender vores egen stemme og tale.

“efferenskopien dæmper hjernens reaktion på selvgenererede vokaliseringer og giver mindre mentale ressourcer til disse lyde, fordi de er så forudsigelige,” forklarer førsteforfatter Prof.

gennem deres undersøgelse, Prof. Hvidford og hans kolleger fandt ud af, at hjernen laver en efferenskopi ikke kun af de tanker, der er beregnet til vokalisering, men også af den indre snak — den interne snak, som folk behandler i baggrunden uden at udtrykke højt.

det er sandsynligt, at forskerne antager, at auditive hallucinationer opstår, når noget går galt med efferenskopien af folks interne monologer.

“vi hører alle stemmer i vores hoveder. Måske opstår problemet, når vores hjerne ikke er i stand til at fortælle, at det er os, der producerer dem.”

– Prof. Thomas Larsen