Hot-potato and cold-potato routing

denne artikel handler om brugen af disse udtryk i forbindelse med routingpolitik. For pakkekoblingsteknikken, der undertiden også kaldes” Hot potato routing”, se afbøjningsrute.

i kommerciel netværksrute mellem autonome systemer, der er sammenkoblet flere steder, er hot-potato routing den praksis at overføre trafik til et andet autonomt system så hurtigt som muligt og dermed bruge deres netværk til bred transit. Kold-kartoffel routing er det modsatte, hvor det oprindelige autonome system holder fast i pakken, indtil det er så tæt på destinationen som muligt.

overvej for eksempel sagen om to internetudbydere, A og B, som begge har globale netværk. Derudover har de peering-aftaler i både Europa og Asien, som giver dem mulighed for at udveksle datapakker bestemt til den andres netværk på begge steder. Antag nu, at en europæisk kunde hos ISP a ønsker at overføre en datapakke til en Asiatisk kunde hos ISP B. ISP a modtager pakken i Europa og skal beslutte, hvor pakken skal sendes næste gang. Den første mulighed er at aflevere pakken til ISP B i Europa, og lad ISP B bære pakken til Asien for at blive leveret til sin destination. Dette kaldes Hot-potato routing, da ISP en hænder fra pakken så hurtigt som muligt, som i et spil hot potato. Den anden mulighed er, at ISP a bærer pakken til Asien på sit interne netværk og afleverer den til ISP B der. Dette kaldes kold kartoffel routing ved symmetri, da ISP a holder pakken i sit interne netværk så længe som muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.