Hvad er Fællesskabsmedier?

samtale af Nadia Bellardi, Community Media Forum Europe, 11.maj 2009

1. Hvad er målene for EU-medier?

Fællesskabsmedier lægger kommunikationsværktøjerne i hænderne på mennesker i hundreder af samfund, især kvinder og marginaliserede grupper, så de kan skabe deres egne midler til kulturelt udtryk, nyheder, information og dialog. Fællesskabets medieprojekter drives på et ikke-for-profit, demokratisk grundlag og er baseret på frivillig deltagelse i programfremstilling og ledelse af medlemmer af civilsamfundet.

Fællesskabsmedier bidrager til folks bemyndigelse til at forbedre deres sociale og økonomiske forhold, bekæmpe diskrimination og racisme, blive mere effektivt involveret i den demokratiske udvikling af deres samfund og land og give et alternativ til almindeligt kommercielt indhold.

2. Hvordan vurderer du sorte og etniske minoriteters nuværende deltagelse i svenske og europæiske medier?

situationen er meget forskellig fra land til land og er tæt knyttet til migrationsstrømmernes historie, forholdet til tidligere koloniale territorier og nuværende tilgange til ‘integrationspolitikker’.

på trods af flere års udvikling af bedste praksis for at fremme mindretals deltagelse i medierne i lande som Storbritannien, Holland, Tyskland og Frankrig, er mindretal stadig stort set underrepræsenteret i traditionelle europæiske medier. Sverige har en nyere historie med migration fra ikke-europæiske lande, og mange minoritetsgrupper er flygtninge eller asylansøgere, der lever under ekstremt usikre forhold og uden adgang til professionelle karriereveje. Nogle bruger afsætningsmulighederne for samfundsradio til at informere diasporasamfundene i Sverige (og også over hele verden via internetudsendelse) om den politiske situation i deres hjemlande (for eksempel Somalia , Iran , Sri Lanka , Kurdistan , …) og også om udfordringerne ved at bosætte sig i et nyt land.

i central-og Østeuropa tilbyder første og anden sektors medier næsten ingen adgang eller målrettet programmering til minoritetsgrupper, især for romabefolkningen. Fællesskabets medier har potentiale til at udfylde dette tomrum, men i de fleste lande mangler det nødvendige mediemiljø.

3. Hvilken rolle kan medierne spille for at fremme mangfoldighed og social samhørighed i Danmark og i Europa ?

mediefagfolk spiller uden tvivl en nøglerolle som Interkulturelle mediatorer, som privilegerede aktører, der bærer ansvar og magt. Kulturel konflikt er iboende forbundet med kommunikationsproblemer, det vil sige evnen til at sende og forstå kulturelle budskaber. Det såkaldte ‘civilisationernes sammenstød’ skyldes ofte en mangel på kommunikation snarere end at modsige interesser og værdier. En mindre etnocentrisk og mere interkulturel tilgang til oprettelse, udvælgelse og distribution af medieindhold kunne fremme tolerance og fredeligt samliv.

navnlig har massemediernes behandling af migration en direkte indvirkning både på den sociale debat og på den offentlige mening. Mediefolk bør tilbyde et nøjagtigt billede af indvandring og undgå sensationalisme, trivialisering eller paternalisme. At informere om de vigtigste migrantsamfunds oprindelseskulturer og om de normale aspekter af migrationsfænomenet i samfundet kan bidrage til at overvinde afvisning og usikkerhed.

om det specifikke spørgsmål om flygtninge, Human Rights Reporting Handbook of the International Federation of Journalists kommentarer:

“flygtninge er ofte de mest mishandlede af mindretalssamfund, da de ankommer i stort antal i et land og flygter fra vold og undertrykkelse. De er synlige som en gruppe og har ingen naturlig beskyttelse. De er normalt anbragt i fattige områder, hvor de kan være sårbare over for vrede fra mennesker, der kun har lidt mere end de gør. Journalister kan ikke helbrede splittelser i samfundet eller rette op på skaderne på flygtninge. Men, skriftligt om flygtninge og deres naboer, journalister kan afspejle de mange involverede perspektiver og forsøge at vise, at de fleste familier ønsker de samme ting: at leve i sikkerhed, fred og anstændige forhold.”

opbygning af bevidsthed om både offentligheden og medierne, øget og forbedret faglig uddannelse og i sidste ende at bringe interkulturel massekommunikation om politiske dagsordener er nogle af de nødvendige handlinger.

4. Bør de traditionelle medier tilskyndes til at påtage sig sociale ansvar i et stadig mere multikulturelt miljø?

Ja. Ansvaret for at fremme interkulturelle relationer hviler ikke kun på samfundsmedier. Samfundets mangfoldighed bør også repræsenteres og formidles af de almindelige medier.

journalister kan spille en vigtig rolle i at undgå spredning af fremmedhad ved at kommunikere universelle værdier til stede på tværs af alle kulturer. Indtil der opnås en stærkere inddragelse af alle mindretal (etniske, religiøse, kulturelle eller andre) i medierne – som mediefagfolk og som etablerede informationskilder – er repræsentation af mangfoldighed bundet til at forblive delvis.

mangfoldighed er bedst repræsenteret og formidlet af dem, der legemliggør det, så det skal indgå i nyhedsrum og endnu mere i beslutningsposter. Det bør være et mål for traditionelle medier at lette rekrutteringen af mediefolk med forskellig baggrund eller minoritetsgrupper. Mindretalsforeninger skal også være proaktive, for eksempler ved at udarbejde og ajourføre lister over kvalificerede fagfolk og fri-lancere skal spredes gennem fagforeninger og universiteter.

det er interessant at se på situationen i USA for så vidt angår deltagelse af ‘minoriteter’ i mediefaget.

i 1997 hedder det i “Vi medierne – en borgervejledning til at kæmpe for mediedemokrati”: “kun 5% af journalister i USA er sorte, hvilket gør journalistik til et af landets mest adskilte erhverv. Manglen på sorte journalister er en af hovedårsagerne til, at medierne konsekvent overrapporterer volden og svagheden i det sorte samfund og underrapporterer sort hverdag og dets styrker.”

situationen i USA er delvist forbedret siden da, men adgangsbarriererne til medieverdenen er stadig høje.

5. Hvilke tjenester kan lokale medier tilbyde etniske minoriteter i Danmark og Europa ?

for mange medlemmer af migrantsamfund betyder manglen på ordentlig infrastruktur, penge og uddannet personale store ulemper for dem at udsende information om deres virkelighed. Adgang til medier og den reelle mulighed for involvering i Medieproduktion og-forbrug kan styrke specifikke dårligt stillede sociale grupper. Ved at give denne adgang og give den nødvendige uddannelse spiller samfundsmedier en afgørende rolle for at tilskynde til deltagelse, fremme social integration og demokratiske rettigheder for migranter eller etniske minoritetsgrupper.

fællesskabsradiostationer og fjernsyn giver folk mulighed for at netværke, tage ansvar for det projekt, de er en del af, ved at blive involveret i dets ledelse og dets organisation og ikke kun i indholdsproduktion. Fællesskabsmedier er steder at lære nye færdigheder, at møde nye mennesker, at opleve interkulturel dynamik, at forbinde med aktivister rundt om i verden og at yde støtte, hvor det er nødvendigt.

6. Hvad har de etniske minoriteters Bidrag til udviklingen af Fællesskabets medier i Danmark og i Europa i de seneste 25 år?

fællesskabsradioaktivister fra hele verden, især latinamerikanske, har været involveret i Det Europæiske Fællesskabs medieprojekter i mange år og beriget disse projekter med oplevelser af aktivisme fra deres oprindelseslande. Emner som social retfærdighed, menneskerettigheder og ligestilling er højt på dagsordenen for mange minoritetsgrupper, og samfundsmedier er det mest naturlige og effektive afsætningsmulighed for at tackle disse spørgsmål og netværk med globale sociale bevægelser.

engagement og deltagelse af lokale medieprojekter er en prioritet for mange minoritetsgrupper, fordi disse projekter giver dem mulighed for at nå ud til medlemmer af deres samfund, dele relevant information og nyheder og levere indhold på forskellige sprog.

7. Hvilke foranstaltninger er der truffet på nationalt eller europæisk plan for at tilskynde til og udvikle fællesskabsmedier i områder, hvor etniske minoriteter bor?

i flere lande som f.eks. Nederlandene, Irland, Storbritannien og Ungarn er community media anerkendt som en særskilt tredje sektor inden for radio-og tv-spredning, der supplerer og supplerer public service-medier og kommercielle medier. Forskellige rammer er på plads, lige fra den enkle tildeling af licenser til ordentlige finansierings-og støtteordninger til samfundsmedier.

i mange andre europæiske lande er manglen på juridisk anerkendelse og finansiering imidlertid stadig til hinder for udviklingen af Fællesskabets medier. Organisationer som CMFE og AMARC er forpligtet til lobbyvirksomhed for love og politikker, der garanterer retfærdig og retfærdig adgang til udsendelsesdistributionsplatforme, herunder digitale, til samfundsmedier.

to nylige europæiske erklæringer anerkender fællesskabets mediers rolle for social integration og interkulturel dialog:

• Europa-Parlamentets betænkning om foranstaltninger til støtte for Fællesskabets medier i Europa med henblik på at sikre et pluralistisk mediemiljø og kulturel mangfoldighed, vedtaget den 25.September 2008.

• erklæringen om Fællesskabets mediers rolle i forbindelse med fremme af social samhørighed og interkulturel dialog, vedtaget af Europarådets Ministerudvalg den 11.februar 2009.

disse to vigtige dokumenter vil bidrage til yderligere at fremme politikken til gavn for Fællesskabets medier i Europa og i de lande, hvor bæredygtighedsspørgsmål stadig skal løses.

8. Hvordan kan Europarådets arbejde med mediepartnere, som er en del af kampagnen ‘Speak out Against Discrimination’, bidrage til udviklingen af Fællesskabets medier?

deltagelse i Europarådets kampagne mod forskelsbehandling som mediepartnere er en vigtig mulighed for Fællesskabets medier, da det bekræfter sin rolle sammen med offentlige og kommercielle medier med hensyn til at garantere mediepluralisme og mangfoldighed. Det er en anerkendelse af det daglige arbejde for tusinder af frivillige i samfundsmedier, der er forpligtet til at bekæmpe udstødelse og stemmeløshed gennem alternativ rapportering og upartiske nyheder.

fællesskabsmedier kan også bidrage til at synliggøre kampagnen og yderligere øge bevidstheden om foranstaltninger til beskyttelse og forsvar af ofre for racisme og diskrimination.

denne samtale blev oprindeligt offentliggjort på denne hjemmeside.