Kapitel 2: De Tolv Trin og deres forhold til kristendommen

by Posted on

det er velkendt, at tolvtrinsprogrammet udviklet af Anonyme Alkoholikere er blevet modellen for mange andre populære, lægstyrede behandlingsprogrammer rettet mod mennesker med afhængighed, tvang eller afhængigheder. Disse betingelser omfatter nikotin misbrug, narkotika og kokain misbrug, kompulsiv spise og gambling. Anonyme Alkoholikere anslår, at der nu er mere end 87.000 AA-grupper i 136 lande verden over, hvilket repræsenterer 1,8 millioner medlemmer! Inklusive medlemskab i andre tolv-trins programmer, det kan estimeres sikkert, at millioner af individer over hele verden deltager i tolv-trins møder hver uge.

Anonyme Alkoholikere begyndte den 10.juni 1935 medstifter af Robert Holbrook Smith (Dr. Bob). Han undfanget ideen om Anonyme Alkoholikere, mens han blev indlagt på hospitalet for overdreven drikke i December 1934. Under sit ophold på hospitalet havde han en åndelig oplevelse, der fjernede hans ønske om at drikke. I de følgende måneder forsøgte han at overtale andre alkoholikere til at stoppe med at drikke, ligesom han havde gjort. Han fandt sin første “konvertit” i Smith, som var villig til at følge hans metode for at finde frihed fra alkoholisme. Fire år senere udgav han bogen Anonyme Alkoholikere, som indeholder De Tolv Trin og et åndeligt baseret program for helbredelse fra alkoholisme.

gruppen

forskellige kilder påvirkede formuleringen af A. A. ‘ s program, som udviklet og registreret af Vilson. Af disse bidrog den britisk-fødte Gruppebevægelse og dens amerikanske leder, Biskopspræst Samuel Moor Shoemaker, Jr., mest markant til det kristne grundlag for Anonyme Alkoholikere. Både John og Smith deltog i gruppemøder og baserede meget af AA-programmet på denne ramme.

i 1920 ‘erne og 1930’ erne blev Gruppebevægelsen et revolutionært svar på antireligiøs reaktion efter Første Verdenskrig. Med henblik på at genoplive levende tro på en kirke gået forslidt med institutionalisme, gruppen erklærede sig selv en “organisme” snarere end en “organisation.”Gruppemedlemmer mødtes i hjem og hoteller og blandede religion med måltider. På trods af sin frihed fra institutionelle bånd var bevægelsen tydeligt kirkelig og så på kirken som sin autoritet.

Dr. Frank N. D. Buchman, en luthersk præst, nævnes oftest som leder af bevægelsen. Endnu, hvis man skulle spørge en tilhænger af en gruppe, ” hvem er din leder?”svaret kan godt være,” Helligånden.”Så tillidsfuldt troede gruppen på Åndens vejledning, at den ikke havde nogen organiseret bestyrelse, men i stedet stolede på” Gudskontrol “gennem mænd og kvinder, der fuldt ud havde” overgivet ” sig til Guds vilje.

Buchman rejste meget i USA, England og Orienten, organiserede lokale grupper og opfordrede folk til at følge endelige principper for at opleve en livsændrende konvertering. Buchman understregede behovet for at overgive sig til Gud til tilgivelse og vejledning og at bekende sine synder til Gud og andre. Tilhængere af gruppen lærte også at gøre restitution for uret gjort og vidne om deres ændrede liv for at hjælpe med at ændre andre.

gruppens lære hvilede på følgende seks grundlæggende antagelser:

  1. mennesker er syndere.
  2. mennesker kan ændres.
  3. tilståelse er en forudsætning for ændring.
  4. den ændrede Sjæl har direkte adgang til Gud.
  5. miraklernes tidsalder er vendt tilbage.
  6. De, der er blevet ændret, skal ændre andre.

(fra: Cantril, Hadley, Psykologien for sociale bevægelser (Huntington, NY: Robert E. Kruger, 1941), s. 147-148)

Ernest Kurts, i hans historie om AA med titlen ikke-Gud, en historie om Anonyme Alkoholikere anførte følgende egenskaber ved gruppen, der var tilpasset de specifikke behov i AA-programmet:

  • uformelle hjemlige møder, der har til formål at fremhæve glæden ved åndeligt fællesskab;
  • en forventning om, at medlemmer ville forblive i deres egne kirker og vende sig til AA. ikke for teologiske fortolkninger, men for støtte til at leve et moralsk liv;
  • et fokus på gradvist at realisere et “ændret liv” ved at passere gennem “stadier”, et koncept, der præsenterede nøgternhed som noget positivt snarere end blot fraværet af alkohol eller beruselse;
  • den politik, som AA ‘ s arbejdere, især dets grundlæggere, aldrig skulle betales;
  • en vægt på at hjælpe andre med at ændre ens eget liv.

derudover indarbejdede han i AA ‘ s filosofi De fem procedurer, som var:

  1. giver efter for Gud.
  2. lytter til Guds anvisninger.
  3. kontrol vejledning.
  4. Restitution.
  5. deling, både tilståelse og vidne.

(en historie om Anonyme Alkoholikere (Center City, mn: Hassel undervisningsmateriale, 1979), s. 48-49)

udviklingen af De Tolv Trin

mens de forsøgte at tiltrække flere tilhængere til ædruelighed fra 1935-1937, deltog Smith og han i gruppemøder i Ny York ledet af Samuel Moor Shoemaker, Jr.. “Det var fra Sam Shoemaker, at vi absorberede de fleste af De Tolv Trin i Anonyme Alkoholikere, trin, der udtrykker hjertet i AA’ s livsstil.”Den tidlige AA fik sine ideer om selvransagelse, anerkendelse af karakterfejl, restitution for skade, og arbejde med andre direkte fra Sam Shoemaker, deres tidligere leder i Amerika, og fra ingen andre steder.”(Fra: Anonyme Alkoholikere kommer af alder (Ny York: A. A. V. S. Inc., 1957), s. 199)

i sin bog fra 1937, Anonyme Alkoholikere, fremsatte han seks trin i et åndeligt genopretningsprogram baseret på, hvad han og andre AA-medlemmer var enige om, at de havde lært af Sam Shoemaker og gruppen. De seks trin var:

  1. vi indrømmede, at vi blev slikket, at vi var magtesløse over for alkohol.
  2. vi lavede en oversigt over vores mangler eller synder.
  3. vi tilstod eller delte vores mangler med en anden person i tillid.
  4. vi gjorde restitution til alle dem, vi havde skadet af vores drikke.
  5. vi forsøgte at hjælpe andre alkoholikere, uden tanke på belønning i penge eller prestige.
  6. vi bad til den Gud, vi troede, der var, om magt til at praktisere disse forskrifter.

(Fra: Giv Det Videre(Ny York: A. A. V. S. Inc., 1984), s. 197)

i 1938 reviderede og udvidede han disse seks trin, hvilket gjorde dem mere eksplicitte for at eliminere eventuelle smuthuller, der opfattes af den rationaliserende alkoholiker. Efter gennemgang og finjustering af andre AA-medlemmer resulterede hans revisioner i De Tolv Trin, som vi kender dem i dag. I processen blev der tilføjet et forord for at understrege, at trinnene kun var beregnet som forslag. Også, i hvad Vilson kaldte “indrømmelser til dem med ringe eller ingen tro,” Gud blev beskrevet som en “magt større end os selv” og “Gud, som vi forstod ham.”

“dette var det store bidrag fra vores ateister og agnostikere,” forklarede han. “De havde udvidet vores port, så alle, der lider, kunne passere, uanset deres tro eller mangel på tro.”

“Gud var bestemt der i vores trin,” fortsatte han, ” men han blev nu udtrykt i udtryk, som enhver—nogen overhovedet—kunne acceptere og prøve. Utallige Aa ‘ er har siden vidnet om, at uden dette store bevis på liberalitet kunne de aldrig have sat foden på nogen vej til åndelig fremgang eller endda henvendt sig til os i første omgang. Det var endnu en af disse forsynede ti-strejker.”(Fra: Anonyme Alkoholikere kommer af alder, s.167)

da de tidlige medlemmer af AA etablerede deres programprincipper, begyndte de langsomt at bevæge sig væk fra gruppen. Ved at gøre det antydede de imidlertid ikke, at Jesu Kristi lære ikke var passende til at hjælpe alkoholikere med at opnå ædruelighed. De forsøgte i stedet at gøre deres program “tilgængeligt” for det største publikum muligt.

ved fastlæggelsen af AA ‘ s principper lånte han materiale fra mange kilder, herunder kristendommen, og oversatte dem til sprog, der var lettere for alkoholikeren at acceptere. Derfor taler AA-medlemmer om spiritualitet, ikke religion; ædruelighed, ikke frelse; forseelser, ikke synd; indrømme, ikke tilstå; styrke og håb, ikke opstandelse; bærer budskabet, ikke deler troen. Fraværet af direkte kristne referencer inden for AA tager imidlertid ikke væk fra programmets kristne grundlag.

De Tolv Trin og beslægtede skrifter

i det væsentlige legemliggør De Tolv Trin Bibelens kernelære om Guds forløsende forhold til menneskeheden, fra frelse til evangelisering. De begynder med en indrømmelse af menneskelige mangler og et erhverv af tro på Guds magt, kærlighed og tilgivelse—essensen af retfærdiggørelse. De Tolv Trin fortsætter med at tilskynde til konstant bekendelse af forseelser, underkastelse under Guds kontrol og korrekt opførsel over for andre—principperne om helliggørelse. Endelig tilskynder de til vaner med hengivenhed, lydhørhed over for Guds vilje og deling af budskabet om bedring med andre—det grundlæggende i bibelsk Kristen Levevis.

De Tolv Trin, der er anført nedenfor, er tilpasset kristne og genoptrykkes med tilladelse fra Anonyme Alkoholikere. Et tilsvarende skriftsted vers er inkluderet i hvert trin for at illustrere forholdet mellem skriften og De Tolv Trin.

trin et vi indrømmede, at vi var magtesløse over vores adskillelse fra Gud—at vores liv var blevet uhåndterligt. ” jeg ved intet godt liv i mig, det vil sige i min syndige natur. For jeg har lyst til at gøre, hvad der er godt, men jeg kan ikke udføre det.”(Romerne 7:18)
trin to kom til at tro, at en magt større end os selv kunne genoprette os til fornuft. ” for det er Gud, der arbejder i dig for at ville og handle efter hans gode formål.”(Filipperne 2:13)
trin tre tog en beslutning om at vende vores vilje og vores liv til Guds omsorg, som vi forstod ham. ” derfor opfordrer jeg jer, brødre, i betragtning af Guds barmhjertighed, til at ofre jeres kroppe som levende ofre, hellige og behagelige for Gud—hvilket er din åndelige tilbedelse.”(Romerne 12:1)
Trin fire lavede en søgende og frygtløs moralsk opgørelse over os selv. ” lad os undersøge vores veje og teste dem, og lad os vende tilbage til Herren.”(Klagesang 3:40)
trin fem indrømmede for Gud, for os selv og for et andet menneske den nøjagtige karakter af vores uret. ” bekend derfor jeres synder for hinanden og bed for hinanden, så I kan blive helbredt.”(JAMES 5:16)
Trin seks var helt klar til at få Gud til at fjerne alle disse karakterfejl. ” ydmyge jer for Herren, og han vil løfte jer op.”(JAMES 4:10)
trin syv ydmygt bad ham om at fjerne vores mangler. ” hvis vi bekender vores synder, er han trofast og retfærdig og vil tilgive os vores synder og rense os fra al uretfærdighed.”(1 JOHN 1:9)
trin otte lavede en liste over alle personer, vi havde skadet, og blev villige til at gøre det godt igen for dem alle. gør mod andre, som du ville have dem til at gøre mod dig.”(Lukas 6:31)
trin ni foretaget direkte ændringer til sådanne mennesker, hvor det er muligt, undtagen hvornår det ville skade dem eller andre. ” derfor, hvis du tilbyder din gave ved alteret og der husker, at din bror har noget imod dig, skal du lade din gave være der foran alteret. Gå først og Forson dig med din bror, så kom og giv din gave.”(Matthæus 5:23-24)
trin ti fortsatte med at tage personlig opgørelse, og da vi tog fejl, indrømmede vi det straks. “så hvis du tror, du står fast, skal du passe på, at du ikke falder.”(1 Korinther 10:12)
trin elleve søgte gennem bøn og meditation at forbedre vores bevidste kontakt med Gud, som vi forstod ham, og bad kun om viden om hans vilje for os og kraften til at udføre det. ” Lad Kristi Ord bo rigeligt i dig.”(Kolossenserne 3:16)
trin tolv efter at have haft en åndelig opvågnen som følge af disse trin, forsøgte vi at bære dette budskab til andre og praktisere disse principper i alle vores anliggender. ” brødre, hvis nogen er fanget i en synd, skal du, som er åndelig, genoprette ham forsigtigt. Men pas på dig selv, eller du kan også blive fristet.”(Galaterne 6:1)

Charles Knippel, Ph. D., en kendt lærd om kristendommens indflydelse på AA, har dette at sige om De Tolv Trin og kristendommen: “ved at gøre brug af tolv-trins programmer og ved at tilskynde andre til at bruge dem, vil den kristne se trinene inden for den kristne kontekst og give trinene Kristen mening. Ved at henvende sig til ikke-kristne medlemmer af tolv-trins grupper, Den kristne vil søge, ved at pleje og dele forhold, at bringe sådanne tolv-trins udøvere til en kristen forståelse af de trin, der vil give rige åndelige fordele og en mere rigelig oplevelse af bedring.”

“ligesom Sam Shoemaker vil dagens kirkeleder betragte Anonyme Alkoholikere som en `vejleder’ for at bringe folk til Kristus og hans kirke og således svare med et vindende kristent vidne og velkommen. Undersøgelsen af Sam Shoemakers teologiske indflydelse på Vilhelm Vilsons formulering og fortolkning af det tolv-trins åndelige genopretningsprogram giver rig og livsforbedrende indsigt i udøvelsen af kristendommen.”(Fra: Knippel, Charles, Samuel M. Shoemaker ‘ s Teologiske indflydelse af Vilhelm G. Vilsons Tolv Trin åndelige program for genopretning, Ph. D. afhandling (St. Louis University, 1987), s. 303-304)

Published by admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.