norske SciTech nyheder

Kina tegner sig for 30 procent af verdens drivhusgasemissioner, hvoraf en stor andel kommer fra kulkraft. Det er en fastslået kendsgerning, at hvis verden skal nå klimamålene, skal Kina erstatte en stor procentdel af sin nuværende strømblanding med vedvarende energi.

kulkraft udgør stadig langt den største andel af landets energiforsyning, men der er sket meget inden for udvikling af vedvarende energi på kort tid.

” Kina er nu verdens førende inden for vedvarende energi, både hvad angår produktion og brug af vedvarende energi. Kina har især taget føringen inden for sol-og vindenergi,” siger Marius Korsnes.

Korsnes er forsker ved NTNU og har brugt det sidste årti på at studere udviklingen af vedvarende energi i Kina. Lige inden udgangen af 2019 kom han ud med bogen vind-og solenergi overgang i Kina.

bogen kaster nyt lys over, hvordan Kinas vedvarende industri har udviklet sig, og hvilke styringsmetoder regeringen bruger.

villig til at eksperimentere

Korsnes har undersøgt, hvilke faktorer der har gjort det muligt at opbygge et nyt energisystem så hurtigt. Han giver også indsigt i, hvordan forandring styres strategisk i Kina.

myndighedernes karakteristiske ledelsestilgang sætter dem i stand til at orkestrere og føre tilsyn med innovation og udvikling i vind-og solsystemer.

“viljen til at eksperimentere gennemsyrer hele det kinesiske system,” siger Korsnes.

myndigheder Udvikler pilotprojekter i et bestemt område, og politikudformningen begynder ofte som et lille eksperiment-som derefter bliver opskaleret, hvis eksperimentet viser sig frugtbart.

“mange grunde bidrager til, hvorfor kinesiske aktører synes at have succes i forskellige virksomheder, som deres vindindustriindsats,” siger Korsnes, “men jeg vil fremhæve, hvordan den kinesiske regering har formået at lette læring. Samtidig har de undgået udviklingsafmatninger på grund af overproduktion eller fordi teknologien er for dyr eller af dårlig kvalitet.”

Korsnes er postdoktor ved NTNU ‘ s Institut for tværfaglige kulturstudier og leder forskningsområde 1 i FME NTRANS om Norges energi og klimaændringer.

det norske Center for Energiovergangsstrategier (NTRANS) undersøger energisystemets rolle i overgangen til nulemissionssamfund.

god adgang til elektricitet er et symbol på udvikling

industrien i Kina oplever kraftig vækst, og landets elforbrug er vokset enormt i løbet af de sidste 20 år.

“landet har kæmpet for at holde trit med efterspørgslen efter elektricitet, fordi elforbruget er steget så hurtigt. Investeringer i industriel udvikling og den hastigt voksende råvareproduktion har dramatisk øget behovet for elektricitet,” siger Korsnes.

“det faktum, at mange kinesere nu har en bedre levestandard, bidrager også til det øgede forbrug,” siger han.

Korsnes understreger, at de kinesiske myndigheder er fokuseret på at sikre, at folk har god adgang til elektricitet.

” elektricitet er en vigtig søjle i det moderne samfund og et symbol på udvikling. Et centralt mål for det kinesiske kommunistparti er at give folk adgang til nok – og overkommelig – elektricitet.”

til dette formål subsidierer myndighederne den elektriske strøm, så regningen forbliver lav for forbrugerne.

andre verdensmagter har også erkendt betydningen af magt for folket. Lenin, den første leder af Sovjetunionen, havde som et af sine mantraer: “kommunisme = sovjetmagt + elektrificering af hele landet.”

elnet udfordringer

den øgede produktion og forbrug har skabt store udfordringer for det kinesiske elnet, der oprindeligt blev oprettet til lavere strømforbrug og til en stabil strømforsyning fra kulkraftværkerne.

med strøm fra sol og vind varierer energiforsyningen alt efter vejrforhold og årstider.

“Kina har verdens største elnet, som de har opgraderet og udvidet med rekordhastighed,” siger Korsnes.

udfordringerne med elnettet og hvordan myndighederne arbejder på at tilpasse forholdene til den nye virkelighed er en del af det, han har studeret i sit seneste forskningsprojekt.

“vedvarende energi producerer kun elektricitet, når vinden blæser eller solen skinner, så pludselig skal elnettet transformeres for at tilpasse sig en ujævn strømforsyning. Det er en kæmpe udfordring. I Europa kæmper vi også med at integrere vedvarende energi i netværket,” siger han.

love og regs tilpasset behov

Kina løser disse udfordringer gennem den måde, politikken implementeres på; myndighederne adresserer udfordringer og problemer og finder løsninger ved hjælp af både formelle og uformelle værktøjer, siger Korsnes.

“det handler om at lette processen, og det er her de kinesiske myndigheder er fleksible og tilpasser reglerne undervejs. For eksempel kan de indføre en ny lov, der er temmelig tvetydig, og derefter gradvist justere lovgivningen og afsnit. På mange måder er denne proces praktisk og effektiv,” siger han.

solindustrien voksede alene

“der er stor forskel på, hvordan sol-og vindenergi er vokset i Kina, og det er interessant at sammenligne, hvordan landet har bragt disse to vedvarende energikilder om bord på helt forskellige måder,” siger Korsnes.

hans tid i Kina har inkluderet flere studie-og forskningsophold, to i Beijing og en i Shanghai. Da han ønskede at se nærmere på udviklingen af solcelleanlæg (PV), førte forskningen ham i andre retninger, end han havde forestillet sig.

” jeg havde set masser af statistikker og læst meget om væksten af solceller. Men da jeg begyndte at tale med eksperter på smarte og bæredygtige byer i Kina, havde få af dem hørt om kvarterer eller bykvarterer, der havde installeret solceller.

det viste sig, at mange af de solcelleanlæg, der blev bygget, var store anlæg, der var langt væk fra de smarte kvarterer, der blev etableret i megaciteter som Beijing og Shanghai. Denne situation forstærkede problemerne med kraftoverførsel.

siden cirka 2016 har regeringen fokuseret på at udvikle mere decentraliseret solenergi på hustage i flere landdistrikter, hvilket også har skabt lokal værdi.

“den voksende solcelleindustri var ikke en bevidst og planlagt indsats fra myndighederne i begyndelsen. Det voksede ud af det faktum, at små aktører i begyndelsen af 2000 ‘ erne så og udnyttede en forretningsmulighed på trods af manglen på offentlige støtteordninger for at stimulere deres udvikling.

regeringsstøtte hjalp

så kom finanskrisen i 2008. På det tidspunkt var solcelleindustrien blevet stor nok til, at de kinesiske centrale myndigheder trådte ind og sørgede for, at denne nye industri ikke svigtede. Den kinesiske solcelleindustri formåede således at overleve den økonomiske omvæltning, der fik hele verden til at ryste.

indtil 2009 eksporterede Kina næsten alle de solpaneler, de producerede. Men efterhånden blev flere og flere installeret hjemme, og landet begyndte både at producere og bruge solenergi.

” solindustrien tog fart i 2014, og væksten har været eksponentiel. Solenergiproduktionen er nu næsten lige så omfattende som vindkraft,” siger Korsnes.

“den hurtige vækst skyldes i høj grad, at myndighederne har formået at etablere solide støtteordninger. Samtidig har de været nødt til at finde en balance, så støtteordningerne ikke bliver så gode, at de udvides for meget for hurtigt. De ser ud til at have fundet en balance, der fungerer.”

vindkraft startede — men for hurtigt

på vindkraftsiden er udviklingen sket helt anderledes end solenergi. Vindkraftinitiativet startede, da Kina begyndte at importere teknologien fra andre lande, herunder Danmark og Tyskland.

lidt efter lidt overtog Kina produktionen af vindkraftværker og komponenter.

landet begyndte at interessere sig for vind allerede i 2002, men væksten startede for alvor i 2008.

“siden da har vindkraftindustrien udviklet sig hurtigt. For hurtigt, ” siger Korsnes.

fra og med 2011 har de kinesiske myndigheder reduceret støtteordningerne for at begrænse udviklingen. For mange vindmølleparker blev bygget hurtigt, og elnettet havde ikke kapacitet til at bruge al den elektricitet, der blev produceret .

Vind boom

under den kinesiske onshore vindindustri boom mellem 2008 og 2011 viste flere tegn, at udviklingen skete for hurtigt. Flere møller blev bygget end solgt, og mange af møllerne var ikke forbundet til elnettet.

udviklingen af vindkraft i denne periode var blevet besluttet på lokalt niveau med en maksimal projektgrænse på 50 MVH. Lokale myndigheder, der ønskede at få mest muligt ud af det nye industrielle venture, var “smarte” og godkendte flere projekter på 50 mv lige ved siden af hinanden.

dette førte til enorme projektfodspor, noget som de nationale myndigheder ikke havde forudset.

udviklingen af elnettet er reguleret på nationalt plan, og elnettet var ikke dimensioneret til at modtage så meget strøm på en gang. Dette resulterede i, at mange af turbinerne ikke kunne levere den kraft, de producerede.

de centrale myndigheder besluttede i 2011, at NDRC (National Development and Reform Commission) skulle godkende nye projekter. Dette førte til reduceret vækst i udviklingen af vindkraft.

kvalitet frem for kvantitet

for at undgå overkapacitet og dårligt fungerende Møller ændrede de styrende myndigheder også kriterierne for, hvem der kunne vinde bud. Tidligere havde omkostninger været et vigtigt kriterium, men nu erfaring, graden af lokalt producerede dele og tekniske planer blev vigtige kriterier.

“dette er nogle af de foranstaltninger, der ændrede fokus fra at producere den størst mulige mængde til en vægt på kvalitet. Kriterieændringerne er eksempler på, hvordan den kinesiske regering anvender en fleksibel og eksperimentel tilgang til formulering og implementering af politik,” siger Korsnes.

“at tage risici og samtidig tænke langsigtet og sikre fleksibel politikudformning er kvaliteter, der kan føre til, at bæredygtige løsninger for fremtiden opnås hurtigere.”

mange af verdens største vindmøllevirksomheder er nu kinesere.

det meste af Kinas vindkraftkapacitet er landbaseret, men offshore vind er en voksende prioriteret industri.

investeringer i vedvarende energi som følge af finanskrisen

Kina gjorde vedvarende energi til en strategisk vigtig industri for Kina efter finanskrisen, og i dag modtager investeringer i vedvarende energi betydelig statsstøtte.

” det, vi ser nu i Kina, er et stort strategisk, statsligt engagement i vedvarende energi. Staten Letter vedvarende innovation, ” siger Korsnes.

“det ligner den norske investering i olieindustrien i 70′ erne. men i Norge ser vi ud til at have glemt vigtigheden af at støtte udvikling og innovation med hensyn til fremtidens energi,” tilføjer han.

verdens største dæmning

vandkraft tegner sig for så meget som 18 procent af Kinas samlede elproduktion.

Maos iver efter at udvikle vandkraft var en stor drivkraft for at nå sin fremtrædende plads inden for produktion af vedvarende energi. En af hans drømme var at bygge verdens største dæmning. Three Gorges-dæmningen, der spænder over Yangtse-floden, blev først afsluttet 30 år efter Maos død, men det er faktisk nu verdens største dæmning og leverer enorme mængder strøm.

kul modtager indirekte subsidier

selvom vedvarende energi vokser hurtigt, tegner kul sig stadig for 69 procent af landets elproduktion.

lokale myndigheder ønsker ofte at støtte kulkraft, fordi det giver stabil indkomst og gode skatteindtægter til kommunen eller landsbyen. Kul drager stadig fordel af indirekte subsidieordninger såsom gunstige aftaler om elproduktion og strømforsyninger.

Korsnes understreger, at meget af Kinas elproduktion, ikke mindst kul, bruges til industri-og råvareproduktion, og at meget af emissionerne er såkaldte “eksporterede emissioner”. Det vil sige, at strøm bruges til at producere varer, der eksporteres.

“Vesten importerer en masse varer fra Kina, så som forbrugere har vi også et ansvar og en mulighed for at udøve indflydelse. For eksempel kan vi kræve, at varerne fremstilles ved hjælp af vedvarende energikilder,” siger Korsnes.

Mere info om Kinas kulkraft i denne artikel fra kablet.