Pleural rumvanding og modificeret clagett procedure til behandling af tidlig postpneumonektomi empyema☆,☆☆
formål: forekomsten af empyema efter pneumonektomi er 5% til 10%. Cirka halvdelen af empyemerne efter postpneumonektomi forekommer inden for 4 uger efter pneumonektomi. En bronchopleural fistel findes hos mere end 80% af patienterne. Den klassiske behandling af empyema med postpneumonektomi inkluderer parenterale antibiotika, dræning af pleuralrummet, fjernelse af nekrotisk væv og åben pleural pakning i mange uger efterfulgt af udslettelse af empyemrummet med antibiotisk væske eller muskel. Denne tilgang resulterer i langvarig indlæggelse, gentagne operationer og signifikant sygelighed. Som et muligt middel til at mindske morbiditet med den klassiske behandling af postpneumonektomi empyema, studerede vi brugen af pleural rumvanding hos disse patienter. Metode: I en 5-årig periode behandlede vi 22 patienter med tidlig empyema for postpneumonektomi. Alle patienter havde en bronchopleural fistel. Alle patienter gennemgik nøddræning af pleuralrummet efterfulgt af thoracotomi, debridering af nekrotisk væv, lukning af bronchialstubben med absorberbar monofilament sutur og pleural rumvanding. Efter en negativ gramfarvning fra pleurvæsken blev pleuralrummet fyldt med 2 L debridement antibiotisk opløsning (DAB-opløsning) (gentamicin 80 mg/L, neomycin 500 mg/L og polymyksin B 100 mg/L), og vandings-og dræningskateterne blev fjernet. Resultater: tyve patienter havde negative Gram pletter på dag 9, og 2 patienter havde en negativ Gram plet på dag 16. Den gennemsnitlige varighed af hospitalsindlæggelse var 12,9 kr.3,4 dage. Der var ingen gentagelse af empyem eller en bronchopleural fistel. Konklusion: Pleural rumvanding efterfulgt af udslettelse af pleuralrummet med en antibiotisk opløsning krævede en kirurgisk procedure og resulterede i signifikant kortere indlæggelse og nedsat sygelighed hos patienter med tidlig empyema efter pneumonektomi. (J Thorac Cardiovasc Surg 1998; 116: 943-8)
