Farve i sammensætning
som nævnt i det foregående kapitel er farve det tredje lag af sammensætning. Til vores formål Sort, grå, og mens betragtes værdier, ikke farver; således et billede gengives kun i disse toner bruger ikke principperne for farvesammensætning. Som vi så i det foregående kapitel, er der specifikke måder at håndtere linje, værdi og tekstur i komposition, der trækker seeren ind og formidler kunstnerens budskab med succes. Så også med farve, hvad angår både placering og kombination.
en farve, der er ulig nogen anden i en komposition, vil henlede opmærksomheden og kræver derfor omhyggelig placering. Brug en unik farve, hvor du vil rette seerens øje. Du kan også bruge en unik farve som en accent til at opleve et billede. hvis en unik farve er placeret for tæt på en kant eller et hjørne, vil øjet blive tiltrukket der og dermed forlade sammensætningen. Hvis en sådan akavet placering er uundgåelig, det er nyttigt at placere en anden unik farve M en position overfor den første. For eksempel, hvis en unik farve leder øjet til den yderste højre side af sammensætningen, vil en anden unik farve på venstre side hjælpe med at bringe den tilbage.
der er mange måder at organisere farverne i en komposition på, men i det væsentlige er der kun fire grundlæggende ordninger: monokromatisk, komplementær, analog og triadisk. Disse fire er tilstrækkelige til de fleste situationer, og hver har sin egen indflydelse på stemningen i et billede.
monokromatiske farveskemaer
monokromatisk betyder en farve og inkluderer lys -, mellem-og mørke værdier for den farve. Der er normalt ingen vanskelig y i harmonisering af et monokromatisk farveskema og lidt bekymring for placeringen af ulige farver. Stemningen skabt med denne ordning er normalt enkel og direkte, og dens specifikke betydning afhænger af den valgte farve. For eksempel, ved hjælp af det meste mellemværdier af en gul-orange formidler en følelse af gennemgribende varme og sikkerhed. Det ville være svært at skabe et skræmmende billede ved hjælp af denne farve uden dramatisk at skifte værdierne og/eller bruge en lor af diagonaler i den lineære sammensætning. Brug af blågrøn ville imidlertid resultere i en følelse af kølig løsrivelse, mens rødviolet antyder sensualitet. Betydningen af farver er naturligvis underlagt personlig, politisk og kulturel fortolkning.
