Frihed, Lighed og Gud: de religiøse rødder Catherine Macaulay feminisme

abstrakt

Catherine Savbridge Macaulay Graham (eller Catherine Macaulay, som hun er mest generelt kaldes) er kendt som en historiker og som en feminist. Hendes legitimationsoplysninger som både politisk radikal og feministisk hviler på hendes mesterskab for frihed og lighed i skrifter, der spænder over de to revolutioner i det attende århundrede, amerikaneren og franskmændene. Det arbejde, som hun er mest berømt for, hendes Englands historie blev offentliggjort mellem 1763 og 1791 og falder derfor sammen med denne revolutionære periode. Hendes En afhandling om den moralske Sandheds uforanderlighed (1783) dukkede op i året, der markerede afslutningen på den amerikanske uafhængighedskrig. Hendes breve om uddannelse (1790) optrådte kort efter den franske Revolution. Ud over disse greb hun direkte ind i datidens politiske debatter, mest fremtrædende i sine angreb på Edmund Burke, som hun kritiserede i 1770 i sine observationer af en pjece med titlen tanker om årsagen til den nuværende utilfredshed offentliggjort samme år. Hun forsvarede også den franske Revolution mod Burke i sine observationer om refleksionerne fra den højre ærede HR.Edmund Burke om revolutionen i Frankrig (1790). Denne sidste er blot et af flere berømte svar på Burke skrevet til forsvar for den ikke-konformistiske prædikant, Richard Price, allerede berygtet for sit forsvar for den amerikanske revolution.1 Det var prices positive vurdering af den franske Revolution i hans prædiken, en diskurs om vores lands kærlighed (1789), der gav anledning til Burkes antirevolutionære refleksioner om revolutionen i Frankrig (1790). Macaulays observationer blev efterfulgt af to andre velkendte forsvar af Price mod Burke: Tom Paine ‘s menneskets rettigheder (1791) og Mary’ S A Vindication of the Man ‘ s Rights (1792). Macaulays feminisme er mest tydelig i hendes breve om uddannelse (1790), hvor hun argumenterer for ligestilling mellem kønnene og for lighed i uddannelse af drenge og piger.2 breve om uddannelse rekapitulerer etiske temaer fra hendes mindst læste bog, En afhandling om den moralske Sandheds uforanderlighed (1783).